Skamfri
Vi bliver født uden skam, så hvorfor ender så mange af os med at skamme os over vores kroppe, interesser, den sex vi dyrker og de hemmeligheder, vi skjuler? I podcasten SKAMFRI undersøger Louise Kjølsen (aka Twerk Queen) og Michael Bjerring (aka drag queen Mizz Privileze), hvad der skal til for at slippe skammen. Gennem samtaler med spændende gæster, humor, cool fakta og normkritik med glitter inviterer venneparret dig med på rejsen mod at blive skamfri.
Episodes

Tuesday Jan 14, 2025
Tuesday Jan 14, 2025
Inden dronningerne kigger fremad, bliver der set tilbage på første afsnit af Skamfri, der blev optaget i januar 2024. Her snakker de om Beyonce-skam, SoMe-stress og bøssetesten.
Værter & producenter: Mizz Privileze & Louise Kjølsen

Tuesday Dec 31, 2024
Tuesday Dec 31, 2024
Hvad har været årets højde- og lavpunkter? Hvad har været den største LOL oplevelse i 2024 - og hvad er in og out for 2025? Det snakker Mizz om med komikeren Cecilie Bau. De kommer forbi kongehus, brat summer, Chapell Roan til hetero-bryllup, da Cecilie installerede sin egen håndvask og andre store verdensbegivenheder. Varm op til din nytårsaften eller lyt med, når du er hoppet ind i det nye år. Tak for at have været med på Skamfri rejsen i år. Vi glæder os til mere med jer i 2025 <3
Gæst: Cecilie Bau @cecilie_bau
Vært & Producer: Mizz Privileze @mizzprivileze. Find drag shows med Mizz på linktr.ee/mizzprivileze.

Tuesday Dec 24, 2024
Tuesday Dec 24, 2024
Hyggeracisme. Et mærkelig begreb, for der er intet hyggeligt ved racisme. Men hvordan bryder man den gode stemning? Og var stemningen overhovedet god, hvis der mellem kartofler og juleand bliver sagt racistiske jokes?
Mizz og Louise er tilbage i tidsmaskinen. For i 2021 optog de nemlig et afsnit med sociolog Prince Henry i podcasten "S, P eller K". Denne har de nu fået rettighederne til og derfor er dette afsnit en redigeret genudgivelse af dette. I afsnittet udformer de 3 debattører nemlig 10 råd til en mere antiracistisk jul - og rådene holder stadig her i 2024. Så lyt med og bliv klogere. Pas godt på dig selv og glædelig jul, hvis du fejrer det <3
Gæst: Prince Henry @princehka
Vært & Producer: Louise Kjølsen & Mizz Privileze. Find Shamelezz og andre drag shows på linktr.ee/mizzprivileze.
Obs: Redigeret genudgivet afsnit af tidligere podcast "S, P eller K". Ejet af Mizz Privileze & Louise Kjølsen. Produceret i 2021 til LOUD.

Tuesday Dec 10, 2024
Tuesday Dec 10, 2024
Får klejner får meget opmærksomhed i julen? Og hvis Dianas personlighed består af Paris Hilton, Karen fra Mean Girls og Glinda fra Wicked - hvem er Mizz treenighed så? Mizz har besøg af Diana Diamond og sammen svarer de på jeres spørgsmål til alt fra rejseråd og make-up rutiner til juledrama og Dansk Folkeparti.
Gæst: Diana Diamond @thedianadiamond
Vært & Producer: Mizz Privileze @mizzprivileze. Find Cocktail Destroyers Jule tour og Shamelezz shows på linktr.ee/mizzprivileze.

Tuesday Nov 26, 2024
Tuesday Nov 26, 2024
Hvordan kan folk undgå at fan girle over Medina? Er Bubber egentligt queer? Og hvorfor kan Heidi's Bier Bar være et safer space? Det er de store spørgsmål, der bliver vendt, når Mizz har besøg af musiker og artist, Kedde. Med sin nye single "Dagdrømmeri", synger Kedde "Men måske du kan,høre at jeg skammer mig lidt?". Men hvad skammer sønderjyden sig egentlig over - og hvad skal der til for at råbe sine drømme højt, når man er en jyde opvokset med stegt flæsk og jantelov?
Gæst: Kedde @keddeofficial
Vært og producent: Mizz Privileze @mizzprivileze
Find kommende drag shows med Mizz her: https://linktr.ee/mizzprivileze
Følg podcasten på insta @skamfri.podcast og på tiktok @skamfri

Tuesday Nov 12, 2024
Tuesday Nov 12, 2024
Kommer vi nogensinde til at stoppe med at have forventninger til andre kun baseret på deres køn? Mizz er pessimistisk, men ugens gæst Patrick Spiegelberg ser anderledes på det. I 2003 var han en af vinderne i Popstars og er nu ifølge ham selv "underholdningsbranchens rundetrunte". Han har selv kontaktet Skamfri for at komme med et opråb mod tanken om, at der kun er en måde at være en "rigtig" mand på - og hans perspektiv på køn, udtryk og identitet er noget, som får Mizz i rigtig diskussionshumør. Og så er ugens skam dig dedikeret til det amerikanske valgsystem, puha.
Gæst: Patrick Spiegelberg @patrickspiegelberg
Vært & Producer: Mizz Privileze @mizzprivileze. Find drag shows med Mizz på linktr.ee/mizzprivileze.

Monday Nov 04, 2024

Tuesday Oct 29, 2024
Tuesday Oct 29, 2024
Hvordan er det at få diagnosen "HIV-positiv" som 28 årig? Hvordan fjerner vi skam og stigma fra omverdenen? Det snakker Mizz med Mads Harald Staugård om. Han er seniorkommunikationskonsulent i AIDS-fondet og har været med til lave den sex-positive kampagne "fordelene ved prep", som netop har modtaget en Danish Rainbow Award for årets visuelle medie. Mads var også med i Mizz performance i Danmark Har Talent, hvor Mads stod med "HIV-positiv" skrevet på trøjen. Men hvordan har Mads fundet modet til at stå frem foran hele Danmark med sin status?
Gæst: Mads Harald Staugård @madsharald @aidsfondetdk @checkpointdk
Vært og producent: Mizz Privileze @mizzprivileze. Find kommende drag shows med Mizz her: https://linktr.ee/mizzprivileze
Følg podcasten på insta @skamfri.podcast og på tiktok @skamfri

Tuesday Oct 22, 2024
Tuesday Oct 22, 2024
Hvordan går man fra at være far til en transkønnet datter til at blive forperson for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn? Den rejse tager Helge Sune Nymand os med på. Han har netop vundet prisen "årets ally", som uddeles til Danish Rainbow Awards og går til en person som "bruger sin platform til at støtte og styrke LGBT+ personers rettigheder og vilkår." Men hvorfor følte Helge, at han mobbede sit barn, da hun første gang gav udtryk for at være trans - og hvad skal der til for at flere giver plads og lytter til transkønnede børn i den politiske debat?
Gæst: Helge Sune Nymand @fstb_dk
Vært & Producer: Mizz Privileze @mizzprivileze. Find drag shows med Mizz på linktr.ee/mizzprivileze.

Tuesday Oct 15, 2024
Tuesday Oct 15, 2024
Vi fortsætter snakken med heteroseksuelle Lasse Lund, der både elsker fodbold og drag. Mizz stiller spørgsmål fra jer kære lyttere og vi finder ud af, hvad der gør Lasse utryg, hvorfor han mener, Dansk Folkeparti skal skamme sig og så diskuterer de to Nordvest-venner, hvad der skal til for at få flere til at vise sympati og inklusion overfor folk, der ikke ligner en selv.
Gæst: Lasse Lund @lasselund.film
Vært & Producer: Mizz Privileze @mizzprivileze. Find drag shows med Mizz på linktr.ee/mizzprivileze.

Dronninger på en mission
Louise Kjølsen - aka Twerk Queen - og Michael Bjerring - aka Mizz Privileze - er endnu engang taget på mission sammen. Denne gang for at blive klogere på, hvordan de kan blive frie for at skamme sig over, at være dem, de er. Værterne har tidligere lavet radio og podcast på LOUD med to sæsoner af "S, P eller K" samt været værter for "Pride, håb og fællesskab" på ALLY.